Huset

Man kan stadig fornemme husets historie som gammelt mejeri. Vores fællesrum og køkken er centralt placeret mens beboernes værelser stort set alle er indrettet i mejeriets gamle modningsrum, som er placeret i husets udkanter. Det betyder at beboerne har fred, når de er private, og fællesrummet emmer af inklusion og inviterer til samtale og aktiviteter.

Vi har træningsmaskiner, bordfodbold, bordtennis, tv-arrangement og alverdens forskellige spil. Vores faste personalegruppe er suppleret af kun tre vikarer, så alle kender hinanden og husets rutiner.

PS: Lugten af ost opstår i dag kun, når vi har gammel ost i køleskabet :-)